Kontakt os på +45 51 93 85 48 - vi holder til i Hovedgård mellem Aarhus og Horsens.
Åbn Kort

Kontakt & om os

Musikinstrumenter, motorisk udvikling? - så er du kommet til det rigtige sted...

ForsideKontakt

Kontaktoplysninger

Kontakt os på tlf. +45 51 93 85 48 (10:00-16:00) eller på  info@miniogmokka.dk (besvares inden for 3 timer på hverdage) Vestergade 50, 8732 Hovedgård CVR 35486461 miniogmokka.dk er en e-mærket webshop, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbruger Hotline, når du handler hos os.

 

Om Mini&Mokka

Hej, jeg hedder Charlotte, og det er mig, der står bag Mini&Mokka. Jeg er uddannet cand.mag. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet og har undervist i musik for børn og voksne på mange forskellige niveauer. Med en passion for musik og en god portion teoretisk og praktisk viden, er mit mål at skabe en platform med Danmarks største udvalg af instrumenter til børn. Samtidig skal siden også være et forum til formidling af specialiseret viden om musikinstrumenternes egenskaber og fordele for barnets udvikling og musikudøvelsens gavnlige effekt generelt. Ud over mig selv er der 3 vigtige sparringspartnere i foretagendet; min mand, Thomas, og vores to børn, Birk og Alma. Alle 3 bidrager med lige præcis det, de kan. Thomas er også musikuddannet og musiklærer på Odder Højskole, og ungerne er ret skrappe til hands-on test af alle de skønne instrumenter. charlotte spiller på sin gibson guitar

Hos Mini&Mokka får du personlig betjening, og du kan altid søge råd og vejledning og henvende dig med spørgsmål, forespørgsler eller lignende. Vi vil meget gerne have input fra vores kunder, så hvis du er på udkig efter en bestemt vare, som vi endnu ikke fører, eller du mangler en god idé til en gave, så ring eller skriv.

Historien bag butikken

Hvorfor hedder butikken Mini&Mokka? Og hvorfor er der en outlet med børnetøj og legetøj? Det begyndte alt sammen i 2013, hvor jeg åbnede en lille børnetøjsbutik i Horsens midtby. Butikken havde også en lille kaffebar, hvor man kunne sidde og amme eller bare tage en slapper i hyggelige omgivelser – deraf navnet Mini&Mokka. I 2015 måtte jeg dog erkende, at i et hårdt prøvet børnetøjsmarked og med lille Alma på vej, var tiden og pengene ikke til at holde den fysiske butik kørende. Men passionen for musikken og glæden ved det selvstændige arbejdsliv holdt netbutikken kørende – nu med fokus på musikinstrumenter til børn. Nu arbejder jeg hjemmefra, hvilket også har givet større frihed og overskud i et familieliv med to små børn.

Det siger vores kunder

Brug for hjælp?

Hverdage 10-16.00

+45 51 93 85 48

Sådan handler du hos os

For at foretage et køb på miniogmokka.dk skal du igennem følgende trin:
  1. Find den eller de varer, du ønsker, og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til kassen.
  2. Indtast dine personlige oplysninger.
  3. Vælg forsendelses- og betalingsmåde.
  4. Godkend vores handelsbetingelser.
  5. Tjek, at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, og godkend købet.